søndag den 18. januar 2015

Nyt arbejde

Jeg arbejder ikke ret meget med pædagogisk arbejde længere da jeg har fået nyt arbejde. Jeg har dog stadig lidt hvor jeg arbejder en enkelt eftermiddag om ugen i Dronninglund med børn og unge fra Brønderslev Kommunes specialklasser. De unge bliver fulgt ud til forskellige foreninger af specialguiderne og her er jeg en af dem.

Hver mandag samler jeg 5 unge fra Hjallerup, Dronninglund og Asaa op og kører dem til judotræning i Ørsø Judoklub. Det er et rigtigt dejligt arbejde hvor jeg kan være med til at give de unge nogen andre oplevelser end de ellers vil kunne få.

Udover de 5 jeg tager med er der også mange forældre som selv har mulighed for at kunne hente og bringe deres drenge, så i alt består holdet af 14 unge.

Holdet trænes af Helle som udover træner også er formand for klubben. Helle er super skarp til børn og unge, og hun ved rigtigt meget om judo og hvordan dette læres fra sig.

Jeg er med til at støtte op, guide og vejlede de unge som har brug for den lille smule ekstra der skal til for at træningen bliver en succes.

Andre foreninger i området tager også imod børn og unge som kommer ud med andre specialguider, og her har jeg også været med rundt, men nu er det altså kun judoholdet som jeg er tilknyttet. Mange af de andre steder er der flere børn og unge på holdene og her er specialguiderne virkeligt et must. Uden en specialguide ville det ikke fungere for flere af disse børn og unge.

Grunden til at jeg ikke arbejder med det pædagogiske mere er at jeg har fået startet egen virksomhed op. Virksomheden n1u arbejder med online marketing, online salg og andet lignende.

Blandt andet arbejder jeg som konsulent for Aalborgvirksomhederne Konsulenthuset Eventa og FC Beton.